Dronningens plan bliver bemærket i udlandet

Foto: Shutterstock.com

Det er ikke kun her hjemme, at Dronningens planer får omtale.

2020 har været et år præget af coronavirussen, og den har sat sit præg på stort set alt. Lige om lidt venter julen, og den kommer også til at være anderledes i år på grund af virussen. De store julefrokoster er skrottet, og landets statsminister er ikke optimistisk. 

Læs også

Sarah Grünewald i sorg: “Jeg vil mindes dit grin”

“Jeg vil gerne forventningsafstemme og sige, at jeg ikke ser ind i en december, hvor jeg tror, vi kommer til at kunne lempe på restriktionerne. Tværtimod kan det være, at det nogle steder bliver nødvendigt at gøre noget mere. Det kan jeg i hvert fald ikke afvise, bliver nødvendigt,” fortæller statsministeren i et interview med DR.

Den kongelige jul bliver også anderledes

Julen kommer også til at være anderledes i det danske kongehus. I går meldte kongehuset ud, hvordan de deler sig op i julen.

“H.M. Dronningen vil i år holde jul på Schackenborg Slot sammen med D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie og D.H. Prins Nikolai, Prins Felix, Prins Henrik og Prinsesse Athena.

Kronprinsparret vil sammen med deres fire børn, D.K.H. Prins Christian, Prinsesse Isabella, Prins Vincent og Prinsesse Josephine, holde jul i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.”

Det er blevet bemærket i udlandet, at den danske kongefamilie vælger at splitte sig op. Hello Magazine skriver: 

“De danske kongelige plejer at fejre jul sammen på Marselisborg Slot i Aarhus, men dette år vil de være delt op på grund af COVID-19 restriktioner”

Aflysning af nytårstaffel og nytårskure i 2021

Allerede nu har kongehuset også meldt ud, at der også er nytårstraditioner, der bliver anderledes.

“Som følge af den fortsatte udbredelse af COVID-19 i Danmark har Hendes Majestæt Dronningen besluttet at aflyse nytårstaflet for regeringen, Folketingets formand, repræsentanter for det officielle Danmark og Hoffet den 1. januar 2021. De efterfølgende nytårskure (...), der skulle have fundet sted den 4. og 5. januar 2021, aflyses ligeledes.” 

I Dronningens regeringsperiode er den traditionsrige nytårsfejring i Kongehuset kun blevet aflyst én gang før. Det skete i 2005 som følge af tsunamien i Sydøstasien i julen 2004. 

Læs også

Populært TV 2-program søger nye deltagere

 

 

 

Dagens Gossip