Se, hvor din kommune ligger på listen.
Lige nu læser andre
Landets 98 kommuner kunne i 2024 tilsammen spare omkring 32,8 milliarder kroner – svarende til 8 procent af de samlede nettodriftsudgifter – hvis de prioriterede og brugte ressourcerne lige så effektivt som landets mest udgiftseffektive kommune.
Det viser en ny analyse fra CEPOS, som kommer forud for kommunalvalget, hvor økonomi, velfærd og skattetryk igen bliver centrale temaer i den lokale debat.
“Vores analyse viser, at der i langt de fleste kommuner er et betydeligt potentiale for at omprioritere og effektivisere, uden at bunden går ud af den lokale velfærd. Det er ellers en helt anden historie, man hører fra mange kommuner i øjeblikket,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Analysen bygger på beregningen af det såkaldte kommunepotentiale, som sammenligner kommunernes faktiske udgifter med deres udgiftsbehov – altså de forventede udgifter, når man tager højde for befolkningssammensætningen.
Siden 2011 har der været store forskelle på, hvor effektivt kommunerne drives. De mindst effektive kommuner kunne spare mellem 14 og 19 procent af deres udgifter, hvis de drev forvaltningen lige så effektivt som den mest udgiftseffektive kommune.
Læs også
Det svarer til, at skatteprocenten er 6,6 til 8,6 procentpoint højere end nødvendigt – eller at en typisk arbejderfamilie betaler 35.000 til 46.000 kroner mere i skat end nødvendigt.
“Det er naturligvis også det nemmeste for kommunerne, hvis de kan få regeringen til at give dem endnu flere af skatteydernes penge. Det er derimod langt vanskeligere at løse den primære kommunalpolitiske kerneopgave: at prioritere og drive kommunen effektivt,” siger Karsten Bo Larsen.
Han peger på, at forskellene i udgiftseffektivitet bør fylde mere i den lokale valgkamp.
“Den enkelte kommunes effektivitet har direkte betydning for, hvor meget borgerne betaler i skat – og dermed for deres privatøkonomi. Derfor burde det være et hovedtema i kommunalvalget, hvor effektivt den lokale kommune egentlig drives,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Karsten Bo Larsen kan kontaktes på 41 22 04 76 for uddybende kommentarer.
Læs også
Se, hvor din kommune ligger, her.