Forside Nyheder SuperBrugsen med opsang til kunderne: Det skal stoppes

SuperBrugsen med opsang til kunderne: Det skal stoppes

SuperBrugsen
Shutterstock

SuperBrugsen med en opsang til kunderne.

Lige nu læser andre

Man griber indkøbskurven, kaster varerne ned i den, handler sin varer, betaler ved kassen og pakker det hele i poser.

Alt sammen med formål om at få indkøbsturen hurtigt overstået.

Men det går tilsyneladende for hurtigt for en lang række danskere, da en ny og stigende tendens blandt kunderne skaber frustration hos flere dagligvarebutikker.

Rundt omkring i landet oplever butikker, at deres indkøbskurve ikke bliver afleveret igen – og i SuperBrugsen i Nørre Alslev er problemet taget til nye højder.

Her bliver kurvene ikke kun taget med ud af butikken, men hele vejen hjem.

Læs også

På blot to måneder er hele 50 af dem forsvundet fra butikken, og nu retter personalet en bøn til lokalområdet.

Ifølge souschef Bjørn Olsen er det ikke unormalt, at kurvene forsvinder, men omfanget er nu så stort, at det går ud over driften.

Det skriver TV2 ØST.

Efterlysning i lokal gruppe

For at få de manglende kurve tilbage, har butikkens brugsuddeler Michael Edlund Starzynski-Jensen slået et opslag op i en lokal Facebook-gruppe. Her skriver han:

“Jeg tillader mig at efterlyse vores kundekurve. Der er forsvundet 50 styk, og vi mangler dem.”

Læs også

Også Bjørn Olsen bekræfter, at problemet har stået på længe, og at det ikke er første gang, butikken må eftersøge sine kurve.

Ved tidligere lejligheder er de fundet i stakke forskellige steder rundt omkring i byen.

Muligt tyveri eller misforståelse

Selvom butikken tydeligt skilter med, at det betragtes som butikstyveri at tage en kurv med ud, ser det ikke ud til at afholde alle.

Bjørn Olsen vurderer dog, at der næppe er tale om organiseret tyveri, men snarere manglende opmærksomhed eller misforståelser hos kunderne.

Koster både tid og penge

Det er ikke kun det praktiske, der generer personalet.

Læs også

De mange forsvundne kurve har også økonomiske konsekvenser. Hver gang en større portion forsvinder, skal der bestilles nye – og det løber op.

“Det er jo mest af alt et irritationsmoment, men det har jo også økonomiske konsekvenser, for vi er jo nødt til at bestille nye,” siger Bjørn Olsen, som endnu ikke har tal på, hvor meget det i sidste ende koster butikken.

På travle dage kan manglen være så stor, at nogle kunder må undvære en kurv helt. Det er en situation, som SuperBrugsen håber, at lokalbefolkningen vil hjælpe med at få vendt.

Ads by MGDK