Forskning fra Harvard University viser, at vi mennesker dagdrømmer 47 procent af vores vågne timer væk, og det gør os samtidig sjældent særlig glade at være fanget i alt det drømmeri. I stedet giver det os en følelse af ikke at være disciplinerede og uproduktive. Men der er også gode ting ved at dagdrømme, såsom at minde os om, hvilke mål vi er på vej mod eller gør os i stand til at se bort fra ubehagelige ting, skriver The Huffington Post.
Handler dine dagdrømme om en ny fremtid? Få 10 tips til at føre dem ud i livet på udeoghjemme.dk
Det giver os ideer
Et studie fra University of California viser, at dagdrømmeri fremmer kreativiteten hos os mennesker. Det kan for eksempel være gavnligt at dagdrømme lidt op til arbejdet med en meget svær opgave, for så er det nemmere at finde løsningen fremfor at kører direkte på fra en opgave til en anden. Dagdrømmeri gør det nemmere at se forbindelse, sætte informationer sammen og finde frem til det gode og overraskende resultat.
Det holder det slemme væk
Dagdrømme fører folk væk til en anden tid og et andet sted, så vi ikke er så modtagelig for den smerte, der hersker her og nu. Så har du noget, du ikke har lyst til at blive mindet om hele tiden, så kan dagdrømme hjælpe dig med at glemme netop de ting for korte eller længere øjeblikke, ifølge et studie fra University of Carolina, Greensboro.
De holder dig i kontrol
Dagdrømme kan føre bagud mod tidligere oplevelser, men de kan også peger fremad mod ting, du drømmer om en gang vil ske. Det gode ved dem er, at det er dig der bestemmer, hvad der skal ske i dem. Du har kontrollen og det gør dem (ofte) dejlig behagelige og kan, ifølge University of Aberdeen være med til at føre dig fremad i dit liv.
De holder dig ung
Mange der dagdrømmer er bange for, at deres hjerne vandrer, fordi de er dovne eller ukoncentreret, men det skal du slet ikke være nervøs for. Et studie fra University og North Carolina viser, at det især er almindeligt blandt unge at dagdrømme, og du derfor slet ikke er så unormal eller doven endda, hvis du ind imellem har lidt svært ved at styre dine tanker. Det er helt almindeligt, de fleste dagdrømmer og lidt godt kommer der da ud af det – du tænker mere kreativt, er i kontrol og kan styre mere helskindet igennem slemme episoder.
Af Mette Skøtt, udeoghjemme.dk/NewsDesk, Aller Media