Du har sikkert skidt forkert hele livet

Skrevet af Jesper Larsen

18/05/2015

Mest læste i dag

Det burde vel egentlig ikke være så svært, men nu siger en tysk forsker, at vi har gjort det helt forkert, når vi går på toilettet for at lave stort. 

Problemet ligger i selve toiletkummen, som er alt for magelig og dertil er indrettet forkert, så vi ikke får det hele med ud, når vi skal, siger forskeren Giulia Enders, der har skrevet en bestseller om fænomenet, der har solgt 200.000 eksemplarer i Tyskland. 

Læs også: Derfor skal du have sex med din mand hver dag

Hendes løsning er, at vi skal sidde på hug, ligesom man ser i mange udviklingslande, hvor toiletterne ofte består af et simpelt hul i jorden. Årsagen er, at menneskets endetarm ikke er bygget til at åbne helt op, når vi sidder og står, og derfor bør det være helt naturligt, at vi vælger den såkaldte skovskider-stilling. 

En del af Giulia Enders forskning har kredset om, hvorfor folk i Vesten i langt højere grad kæmper med hæmorider og divertikelsygdomme end folk i Asien. 

Læs også: Fly måtte vende om på grund af en fælt lugtende bæ

- 1.2 millioner millioner mennesker der bruger et 'squat-toilet' har næsten ingen problemer med en række tarm-relaterede sygdomme. Vi i Vesten derimod sidder og presser så hårdt, at vi næsten sender vores tarme ned i kummen, siger Giulia Enders, ifølge Mirror. 

En simpel løsning kan ifølge forskeren være, at vi sætter fødderne på en stol, mens vi sidder på kummen, men hun opfordrer til, at vi gennemtænker hele processen. 

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: