Dyrlæger advarer: 14 hunde er nu døde af frygtet virus

Skrevet af Kristine Bugbee

20/06/2015
Shutterstock

Mest læste i dag

Dagens.dk skrev tilbage i april måned, at seks hunde var døde efter at være blevet smittet med den farlige parvovirus.

Nu oplyser Folketidende.dk, at tallet ifølge dyrlægeklinikker i Nakskov er steget til 14 hunde. 

Når en hund bliver smittet med parvovirus, viser det sig ved, at den kaster op og får blodig diarré. 

Én hund overlevede efter at være blevet lagt i drop, og hunden kæmper i skrivende stund for livet, skriver lokalmediet.

Dyrlægerne opfordrer hundeejere til at tage den frygtede virus alvorligt og få deres hunde vaccineret, hvis det ikke allerede er klaret.

- Heldigvis kan sygdommen forebygges gennem vaccination, som langt de fleste hvalpe får i otte- og 12-ugers alderen. Efter basisvaccination kan hunden bevare sin immunitet i cirka tre år. Det gælder dog kun hunde, der ikke har andre lidelser. Ved det årlige sundhedstjek hos dyrlægen bør risikoen derfor vurderes, sagde Annette Creutzberg fra Byens Dyreklinik tilbage i april.

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: