E-mail til ansatte: Jyllands-Posten hæver sikkerheden

Jyllands-Posten har skærpet sikkerheden efter massakren mod magasinet Charlie Hebdo onsdag i Paris, hvor 12 personer er blevet dræbt.

Det fremgår af en e-mail til de ansatte.

Ritzau erfarer, at der i den kortfattede besked til de ansatte står, at man har hævet sikkerheden på redaktionerne både i Viby og i København.

Ifølge MediaWatch har politiet patruljeret omkring avisens hovedkvarter i Viby syd for Aarhus onsdag efter angrebet.

Jylland-Posten ønsker ikke at kommentere sagen over for Ritzau.

I snart 10 år har der været omfattende sikkerhedsprocedurer på avisens redaktioner i både Viby og i København.

I en leder onsdag skriver Jyllands-Posten om angrebet i Paris:

- Charlie Hebdo var et af de magasiner, der solidariserede sig mest med Jyllands-Posten, da Muhammed-krisen var på sit højeste. Det har vi ikke glemt.

- Her på Jyllands-Posten føler vi stærkt med vore kolleger i Paris. At skulle praktisere det frie, uforfærdede ord, mens man trues på livet, kan undertiden være som at agere i en ond drøm.

Det franske magasin, som onsdag blev angrebet af tre bevæbnede gerningsmænd, har tidligere bragt tegninger af profeten Muhammed, efter at den danske avis i 2005 trykte 12 sådanne satiriske tegninger i avisen.

I 2006 bragte magasinet en række karikaturtegninger af profeten, hvoraf to af dem var tegninger fra Jyllands-Posten.

Ugemagasinets kontorer har tidligere været udsat for et brandattentat, efter at bladet var udkommet under navnet "sharia Hebdo" i en udgave, som redaktionen hævdede, at profeten Muhammed havde været "gæsteredaktør" på.

/ritzau/AFP

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip