Efter falsk alarm: Politiet roser anmelder

I timevis jagtede politiet torsdag en såkaldt mistænkelig person i Københavnsområdet, som dog viste sig at være en ganske uskyldig ung mand på vej til eksamen.

Alligevel er der roser til den kvinde, som tilkaldte politiet, efter at hun i et S-tog havde vurderet mandens opførsel som mistænkelig.

- Vi har kun grund til at rose anmelderen for at være agtpågivende og for at gøre det eneste rigtige, nemlig at kontakte politiet om sine iagttagelser, siger vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, der var leder af dagens politioperation.

- Det skaber tryghed i samfundet, at borgerne ønsker at hjælpe politiet, siger vicepolitiinspektøren i en pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen oplyser politiet, at man valgte at iværksætte den omfattende politiaktion, som blandt andet indebar maskinpistolbevæbnede politifolk på Nørreport Station, fordi anmelderen blev vurderet som "meget troværdig".

I løbet af politiaktionen benyttede ordensmagten blandt andet det sociale medie Twitter til at orientere om baggrunden for den massive polititilstedeværelse.

- Vi er bevidste om, at massiv polititilstedeværelse kan skabe en vis uro, så derfor fandt vi det væsentlig at informere befolkningen om, hvad baggrunden var, siger Claus Hjelm Olsen.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip