Efter voldsomt overfald på pige og hund: - Jeg er taknemlig for jeres støtte

Ronja Ryde

|

21/05/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I går skrev Dagens.dk historien om Sara Illum Lund-Jensen, der på en facebook-video forklarede, hvordan hun var blevet overfaldet af fire mænd, mens hun gik tur ved en sø i Odense med sin muskelhund, Kejser.

Nu har den forslåede pige, der i gårsdagens video var helt i chok, lagt en ny video på facebook, hvor hun er kommet sig en smule mere over den voldsomme episode, som fandt sted i går eftermiddag.

LÆS OGSÅ: Facebook-video: Ung pige med hund udsat for groft overfald af fire mænd

De fire ukendte gerningsmænd henvendte sig til Sara Illum Lund-Jensen på ders gåtur, og begyndte at spørge  ind til hendes hund.

Da de begyndte at sparke ud efter Kejser, blev hun vred og begyndte at diskutere med dem. Det fik tilsyneladende mændene til at blive endnu mere ophidset.

- Lige pludselig står de flere mennesker og river fat i mig. De begyndte at smadre mig ned i jorden og sparke til mig og rulle mig rundt, og til sidst kastede de mig ud i søen, fortalte en chokeret, drivvåd og forslået Sara Illum Lund-Jensen i sin video igår.

Her til morgen fortæller hun, at hun har snakket med politiet flere gange. Første gang, hun snakkede med dem, umiddelbart efter voldsepisoden, var hun alt for oprørt til at tænke klart, forklarer hun.

Hunden Kejser er ifølge Sara Illum Lund-Jensen ikke kommet noget til, udover at han har fået sig en slem forskrækkelse.
Sara Illum Lund-Jensen, derimod, har reddet sig et stort blåt mærke midt i ansigtet, som man kan se i begge videoer.

Sara Illum Lund-Jensen er overrasket og imponeret over den store opmærksomhed, hendes sag og videoen fra igår har fået.

- Det havde jeg aldrig i min vildste fantasi forestillet mig. Jeg er så taknemmelig for jeres støtte, og at I vil hjælpe mig, siger Sara Illum Lund-Jensen i den nye video her til morgen.

Hun kan dårligt huske, da hun lavede den første video igår, fortæller hun.

- Jeg var bare så oprevet. Og så tog jeg telefonen i hånden og tænkte, fandme nej.

Sara Illum Lund-Jensens video fra i går er blevet delt næsten 9000 gange siden i går. 

Dagens.dk forsøger fortsat at få kontakt til Sara Illum Lund-Jensen. 

Her til morgen har vi endnu engang snakket med Fyns Politi. Her lyder meldingen fra vicepolitikommissær Jack Liedicke, at de endnu ikke har modtaget en anmeldelse af episoden.

Se begge videoer her. Den nyeste ligger øverst, og videoen fra igår er den, du kan se nederst:

 

  (function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/en_GB/all.js#xfbml=1"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs); }(document, 'script', 'facebook-jssdk')); Post by Sara Illum Lund-jensen.   (function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/en_GB/all.js#xfbml=1"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs); }(document, 'script', 'facebook-jssdk')); Post by Sara Illum Lund-jensen.

 

Ads by MGDK