Efterlysning: 79-årig dement mand forsvundet i Slagelse

Skrevet af Ann Katrine Warren

02/08/2013

Mest læste i dag

En 79-årig dement mand er lige nu forsvundet i Slagelse. Manden havde været til behandling for et brækket kraveben på sygehuset og sad i venteværelse og ventede på at blive kørt hjem.

Men da Flextrafik dukkede op klokken 8.40, var der ingen spor af manden. Da han ikke umiddelbart var at finde på sygehuset, har politiet nu sat en eftersøgning i gang, og man beder også offentligheden om hjælp. Det oplyser Sydsjællands Politi til Dagens.dk

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder og information

Manden beskrives som dansk og spinkel af bygning, Han er cirka 165 til 170 centimeter høj og har gråt hår. Han er iført blå cowboybukser med brun livrem, rødlig bluse og grå sutsko. Da han har brækket kravebenet, går han med den ene arm i en sele, lige som han muligvis bærer på en grå mulepose.

LÆS OGSÅ: 79-årig forsvandt i Slagelse: Fundet i god behold

Den demente mand er fornuftigt gående, men har sandsynligvis ingen idé om, hvor han befinder sig.

Hvis du har set den 79-årige bedes du kontakte Sydsjællands Politi på telefon 114.