Efterlysning: Har du set forsvundet mor og datter?

Skrevet af Sol Stoffregen

31/01/2015

Dagens topnyheder

Midt- og Vestjyllands Politi leder efter en 28-årig kvinde og hendes 10-årige datter, som fredag morgen ved 8-tiden forlod deres hjem i Ikast. Siden er de to ikke blevet set.

Det oplyser vagtchef Gert Høeg ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Læs også: Så du noget? Ni-årig dreng blev forfulgt af to mænd i varebil

Signalementet af mor og datter lyder:

-28-årig kvinde, født i Libanon, ca. 160 cm høj, slank, skulderlangt mørkt hår og mørkebrune øjne. Hun bærer tørklæde og er formentlig iført grå jakke og blå cowboybukser.

- 10-årig pige, ca. 140 cm høj, slank, sort skulderlangt hår og brune øjne. Hun er formentlig iført beigefarvet hue med glimmer samt lyserød jakke og cowboybukser.

Oplysninger om de savnede skal ske til Midt- og Vestjyllands Politi på tlf. 114.