Efterlyst dansker er anholdt i Thailand

admin

|

06/11/2014

Dagens topnyheder

En dansk mand, der mistænkes for svindel for millioner, er blevet anholdt af politiet i Thailand.

Det skriver ekstrabladet.dk med henvisning til et thailandsk medie.

Angiveligt mistænkes manden for at have svindlet for cirka 10 millioner kroner.

Via Interpol har dansk politi efterlyst den 48-årige mand over hele verden, men forleden blev han anholdt på en restaurant i Phuket.

De thailandske myndigheder sigter ham for at have opholdt sig ulovligt i landet, skriver ekstrabladet.dk, som citerer Bangkok Post.

Forleden fremviste politiet den anholdte dansker for pressen.

/ritzau/