Forside Nyheder Ekspert: Duegården kan få betydning for mange andre

Ekspert: Duegården kan få betydning for mange andre

Ekspert: Duegården kan få betydning for mange andre

Lige nu læser andre

Fredag fik andelsforeningen Duegården Sø- og Handelsrettens ord for, at de må gå konkurs. Den dom anker deres kreditor, Nykredit, og sagen skal derfor i Landsretten. Der kan dommen blive principiel vigtig for andre andelsboligforening.

– Når der er landsretsdom på, så vil den danne præcedens. Så er spørgsmålet, er der andre andelsboligforeninger, der er i samme situation? Og ja, det er der, siger Jens Lunde, der er lektor på CBS.

– Der blev stiftet en hel del, der på toppen – måske 20-30 større andelsboligforeninger – med forholdsvis høj gæld kombineret med swaplån, siger Jens Lunde.

Da boligpriserne var på deres højeste i midten af 00’erne, stiftede beboerne i ejendommen Duegården en andelsforening. De finansierede købet med et lån med en rente, der kunne justeres løbende. Senere skiftede de til et fast-rente-lån.

Læs også

Den kombination – optagelse af lånet mens boligpriserne var på deres højeste og et såkaldt swap-skifte til et fast-rente-lån – resulterede i en stor gæld, da renten og priserne på udlejningsejendomme faldt, fortæller Jens Lund.

Og Duegården er ikke de eneste, der står i den situation. Jens Lunde vurderer, at omkring 20-30 større andelsforeninger har en lignende kombination, der kan gøre dommen i sagen mellem Nykredit og Duegården relevant for dem.

For med den uoverskuelige gæld er Duegården i den særprægede situation, at de selv havde interesse i at gå konkurs, mens deres kreditor, der havde lånt dem pengene, Nykredit, kæmpede imod.

– Duegården kunne have sat sig ned og ventet på, at renten ville stige til ligeså meget som i 2008 – så ville swap’en være ligegyldig, siger Jens Lunde.

Det var den løsning, Nykredit ville have foretrukket. Men nu har Duegården Sø- og Handelsrettens ord for, at de kan få lov at gå konkurs.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK