En storpolitisk sværdkamp udspiller sig i Det Sydkinesiske Hav mellem USA og Kina. De to lande er på kollisionskurs, og ingen af dem kan trække sig, vurderer adjunkt ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet Camilla T.N. Sørensen.
Endnu et stød bliver leveret i april, når den amerikanske flåde igen vil sejle ind i det, Kina anser for at være sit territorialfarvand. Nyheden kommer, dagen efter at Kinas premierminister, Xi Jinping, har advaret USA mod at gøre netop dét.
Planen, som nyhedsbureauet Reuters har fået kendskab til, spiller ind i en konflikt, hvor Kina har markeret store dele af Det Sydkinesiske Hav som sit eget. Kravet er ikke anerkendt af resten af verden.
- USA har haft den dominerende rolle i Sydøstasien siden Anden Verdenskrig, og det har Kina affundet sig med, fordi de har haft mange andre ting at slås med.
- Men nu er Kina ved at være på et punkt, hvor de ikke længere finder sig i, at USA styrer i deres nærområde. Så Kina begynder at udfordre USA, og det er den begyndende magtkamp, vi ser, siger Camilla Sørensen.
Kina har overtaget en stribe små øer og rev i Det Sydkinesiske Hav og har efterfølgende udvidet dem til at være rigtige øer. Det er disse, USA ikke anerkender, og derfor sejler forbi uden at bede om lov.
Ingen af de to kan bakke ud, mener adjunkten.
- Det kommunistiske partis løfte til befolkningen er, at det vil gøre Kina til en stormagt igen. Det indebærer, at få områder tilbage, som de mener retmæssigt tilhører Kina. Så af indenrigspolitiske årsager har Kina svært ved at bøje sig, siger Camilla Sørensen.
For USA står troværdigheden som militært allieret for de andre lande i området på spil. Nabolandene må ikke være i tvivl om, at USA ikke bøjer sig for det, de mener er Kinas aggressive opførsel.
- Begge lande har malet sig op i et hjørne, hvor de er tvunget til at reagere på hinandens handlinger hele tiden, siger Camilla Sørensen.
Selv om det lyder som en giftig cocktail, er der dog lyspunkter.
- På den lyse side har de to lande en meget institutionaliseret dialog og mødes jævnligt. Så man kan håbe på, at konflikten også bliver en institutionaliseret ting, hvor amerikanerne sejler igennem, kineserne reagerer stærkt, så snakker lederne i de to lande, og så sejler amerikanerne igennem igen.
- Det har vi set med våbensalget til Taiwan. Og der er ingen, der har en interesse i, at dette her eskalerer, siger Camilla Sørensen.
/ritzau/
