Ekspert: Ny intifada lurer i horisonten

Den seneste tids kampe mellem israelske og palæstinensiske befolkningsgrupper flere steder i Israel og på Vestbredden tyder på, at der er endnu en intifada undervejs.

Det vurderer David Jano, cand.mag. i mellemøststudier, efter at der den seneste tid har været voldsomme kampe og drab på begge sider af konflikten.

- Det virker som om, vi er i gang med den tredje intifada, men det er svært at afgøre endnu. Vi oplever en meget voldsom periode i øjeblikket med meget vold og mange demonstrationer på Vestbredden og i israelske byer, hvor der bor store arabiske befolkningsgrupper, siger David Jano til Ritzau.

- Det, som kendetegner en intifada, er en kæmpe folkelig opstand, en masse ballade og ingen forhandlinger, og at der i stedet bare bliver kæmpet med de bare hænder. De nuværende uroligheder har alle kendetegnene til det, der startede intifadaen i slutningen af 80'er og i 00'erne, siger David Jano.

Lørdag var der kampe flere steder i Israel som reaktion på drabet på en palæstinensisk teenager, der ifølge den palæstinensiske statsadvokat er blevet brændt levende. Det fik ifølge nyhedsbureauet AFP efterfølgende tusindvis af palæstinensere til at kræve et nyt oprør ved at råbe "intifada".

David Jano hæfter sig derudover ved, at palæstinenserne virker så frustrerede over den nuværende situation, at de slet ikke lytter til Mahmoud Abbas, præsident for det palæstinensiske selvstyre, som ellers har prøvet at få ro på palæstinenserne.

Desuden påpeger Jano, at alle former for fredsforhandlinger i øjeblikket står stille, og at der ikke er tilløb til nye.

- Man kunne håbe, at politikerne så disse hændelser som deres mulighed for at få nye forhandlinger i gang, men det virker som om, at begge parter bare står i hvert sit hjørne og siger, at den anden må stoppe, siger han.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip