Forside Nyheder Eksperter: Sådan styrker du selvværdet

Eksperter: Sådan styrker du selvværdet

Eksperter: Sådan styrker du selvværdet

Lige nu læser andre

Af redaktionen, FEMINA/NewsDesk  Aller Media

At have et sundt selvværd handler om at føle sig værdifuld. Man kender sine egne gode sider og accepterer sine fejl og mangler.

Har du lavt selvværd, lyver du også mere. Få forklaringen på femina.dk

Selvværd opbygges indefra, og har man ikke fået opbygget det, kan det have konsekvenser for livskvaliteten – man sidder ofte fast i negative tanker og følelser omkring sig selv, og ros preller af, for man er overbevist om, at andre ikke kan holde af en.

Læs også

Heldigvis er det aldrig for sent at arbejde med at udvikle et solidt og sundt selvværd. To eksperter fortæller om deres bedste råd til, hvad du kan gøre for styrke dit selvværd:

Coach, forfatter og foredragsholder Sofia Manning: Overhold dine løfter til dig selv

– Mit bedste råd til selvværd er at behandle dig selv virkelig godt! Og overholde det, du lover dig selv. Hvis du bliver ved med at bryde de løfter, du giver dig selv, vil dit selvværd automatisk gå ned.

Så vejen til et godt selvværd er at definere helt klart for dig selv, hvilket menneske du ønsker at være, og så efterleve det.

Det bedste jeg har gjort for mit eget selvværd, var, da jeg for mere end 10 år siden tog et grundigt kig på mit dysfunktionelle forhold til mad.

Da jeg havde fået styr på det, steg mit selvværd betydeligt. Bliv afklaret med, hvem du er i verden, og hvad du står for. Og ryd op i dine dårlige vaner. Det vil med det samme give positiv saldo på selvtillidskontoen.

Værten på Go’morgen Danmark, Mikkel Kryger, synes, det er usexet, når kvinder er usikre. Læs hvorfor på femina.dk

Psykolog Irene Oestrich: Du er god nok

– Da selvværd kommer indefra, er mit bedste råd til mennesker med lavt selvværd at øge deres modstandskraft ved at lære deres egne tankesæt godt at kende.

Når man støder på tanker som ikke god nok eller ikke noget værd eller har en selvnedgørende indre dialog kørende med ord som idiot, fjols, klovn, grim, dum og umulig, er det nødvendigt at være sin egen bedste ven, og gøre en indsats for at vide forståelse, venlighed og medfølelse over for sig selv og ændre den negative dialog.

Det betyder, at destruktive betegnelser skal skiftes ud med noget konstruktivt, trøstende og mere realistisk. Du er GOD NOK – også når du løber ind i modgang eller bare ikke er i stand til at vise dig fra din bedste side.

 

Læs også

Fandt du artiklen spændende? Del den her Del artiklen: