Der bliver nu sået tvivl om det grundlag, som Udlændingestyrelsen i sommer besluttede at sætte asylbehandlinger fra Eritrea i bero på. Det skriver Berlingske, der har talt med en række eksperter.
Efter at antallet af asylansøgere fra det afrikanske land i sommer eksploderede, besluttede Udlændingestyrelsen i august at sætte sagsbehandlingen i ro, indtil forholdene i landet er blevet undersøgt ved en såkaldt "fact-finding mission". En mission, der finder sted i oktober.
FN's særlige udsending til Eritrea, Sheila Keetharuth, undrer sig imidlertid over, at Danmark har brug for at undersøge situationen i Eritrea nærmere. Hun mener, at problemerne i landet er meget veldokumenterede og at flygtningene har brug for akut beskyttelse.
- Jeg kan nævne massive brud på de fundamentale menneskerettigheder, politisk undertrykkelse, vilkårlige drab, tvungne forsvindinger, isolationsfængslinger på ubestemt tid, vilkårlige anholdelser og tilbageholdelser, tortur og inhumane fængselsvilkår, siger Sheila Keetharuth til Berlingske.
I januar kom der blot syv eritreanere til Danmark, men i sommermånederne kom der flere hundreder, hvilket fik det samlede antal til at nå over 1800 i år, før Udlændingestyrelsen sagde stop. Sagerne behandles stadig, men ikke efter den normale hurtige procedure.
Også Dansk Flygtningehjælp mener, at forholdene i Eritrea er så veldokumenterede, at det er svært at legitimere, at Udlændingestyrelsen har brug for at indhente flere oplysninger om situationen.
Kontorchef i Udlændingestyrelsen Jakob Dam Glynstrup understreger, at der er et sagligt grundlag for missionen i Eritrea, da der er mistanke om, at flygtningene i virkeligheden kommer fra andre lande end Eritrea.
- Vores oplysninger peger også på, at en række ansøgere kan være fra andre lande end Eritrea, og yderligere oplysninger er nødvendige for en nærmere afklaring. Formålet med at indhente baggrundsoplysninger er således at sikre, at vi har et korrekt vurderingsgrundlag, skriver han i en kommentar til Berlingske.
/ritzau/
