EL: Regeringen slører tal for kontanthjælpsloftet

Ifølge Enhedslisten forsøger regeringen og forligspartierne at sløre, hvor hårdt kontanthjælpsloftet rammer.

Beregninger fra Danmarks Almene Boliger, BL, og Danmarks Statistik undsiger de rådighedsberegninger, som regeringen ligger til grund for deres kontanthjælpsreform.

- Nu kommer det frem i lyset, takket være Boligselskabernes Landsforening, der peger på, at huslejen i almene boliger er langt større i Københavnsområdet end de eksempler, regeringen har regnet på.

- Det er trist, at de nye beregninger ikke gør indtryk på regeringen og Dansk Folkeparti.

- De har besluttet sig for, at arbejdsløse, syge og mennesker med handicap skal betale for, at de selv og andre i deres lønklasse kan få nogle flere skattelettelser, siger beskæftigelsesordfører Finn Sørensen (EL) i en kommentar.

Senere tirsdag skal beskæftigelsesministeren i samråd i beskæftigelsesudvalget, og her vil Finn Sørensen kræve svar fra ministeren om de misvisende rådighedsberegninger.

Så sent som mandag gentog beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V), at de nye regler har et rimeligt niveau, når et par på kontanthjælp med tre børn med det nye loft har cirka 15.000 kroner til rådighed om måneden, når huslejen er betalt.

Ifølge de nye tal, som Ugebrevet A4 omtaler, skal de dårligst stillede familier kun budgettere med 12.609 kroner om måneden i rådighedsbeløb.

Ifølge Beskæftigelsesministeriet skyldes det, at ministeriets tal tager udgangspunkt i gennemsnitspriser på landsplan for både private og almene boliger, mens BL tager udgangspunkt i almene lejelejligheder i København bygget efter år 2000.

- Fra Folketingets side bliver vi nødt til at have fuld klarhed over reformens konsekvenser, inden den vedtages på torsdag. En regering er forpligtet til at lave lovgivning på et oplyst og sagligt grundlag, siger Finn Sørensen.

Lovforslaget om kontanthjælpsloftet lægger et loft over, hvor meget en person kan få i ydelser fra det offentlige. Der skæres ikke i selve ydelsen, men i andre ydelser som boligstøtten.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip