Elskerinde sagsøger mand for ikke at forlade sin kone

Skrevet af Ninna Andreasen

08/06/2015

Mest læste i dag

James Greenwald på 88 år er blevet sagsøgt for to millioner dollars - 13,4 millioner kroner.

Sagsøgeren er hans 67-årige, tidligere elskerinde Theodora Corsell, som vil kræve betaling for seks års “service” og kompensation for, at han ikke vil forlade sin kone, Marilee Greenwald. Det skriver Opposing Views

- Ifølge Greenwald sagde hans kone Marilee, ‘jeg vil se dig begravet seks fod under, før jeg giver dig en skilsmisse. Jeg er den sidste fru Greenwald’, sagde Theodora Corsell i forbindelse med søgsmålet.

Læs også: Kvinde ville afsløre kærestens utroskab - rev næsten hans pung af

De to havde et forhold i seks år, mens James Greenwald stadig boede med sin kone i New York. Samtidig arbejdede de sammen, og hun hjalp ham angiveligt med en anden elskerinde, der truede med at fortælle konen om deres forhold.

- Jeg skylder dig alt og vil kompensere dig, sagde han angiveligt til Theodora Corsell.

Han lovede tilsyneladende også at forlade sin kone - et løfte, han ikke holdt.

- Hun har ikke krav på nogen penge, siger James Greenwalds advokat, Steven Mintz.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: