En 44-årig mand ramt af skud på Nørrebro

Skrevet af admin

02/08/2014

Dagens topnyheder

En person er lørdag aften blevet ramt af skud ved Blågårds Plads på Nørrebro, oplyser Københavns Politi til Ritzau.

- Det er sket for ganske kort tid siden. Det eneste, jeg ved, er, at en person er blevet ramt, siger den centrale vagtleder Claus Rønnegaard ved 20-tiden.

- Vi er tilstede ude på Nørrebro i øjeblikket, siger han.

Politiet modtog omkring klokken 19.40 flere anmeldelser om skyderiet.

Den sårede, en 44-årig mand, har ingen banderelationer og kunne selv gå ind i en ambulance, oplyser politiet på Twitter.

/ritzau/