En mand blev voldtaget af tre pistoltruende kvinder, som indsamlede hans sæd i en kølerboks

Skrevet af Marie Milling

07/05/2015

Dagens topnyheder

En kvindebande med tre medlemmer har angiveligt kidnappet en 33-årig mand og efterfølgende voldtaget ham.

Læs også: Fanget i pædofilfælden: Nu tiltales mand for at ville købe porno af en fiktiv 10-årig

Det fortæller Eastern Cape politi i Sydafrika til flere Sydafrikanske medier.

Manden blev kørt 500 kilometer væk fra det sted, hvor han stødte på kvinderne.

Drak ukendt drik
Her skulle banden have truet ham til at drikke en ukendt drik, og derefter skulle de skiftevis have voldtaget ham.

Overfaldet fandt sted tirsdag morgen. Her tog kvinderne kontakt til manden, ved at lade som, de havde brug for ruteanvisninger.

Pigerne kom kørende i en sort BMW og henvendte sig til manden, men hurtigt ændrede situationen sig, da de truede ham med en pistol.

Læs også: Tiltalt lod livløs ligge i vandet: Gik i panik over hendes tandbøjle

Efter voldtægten indsamlede kvinderne mandens sæde, som de puttede i en kølerboks.

Nu er kvinderne efterlyst, og man mistænker, at det er de samme, som står bag et lignende overfald på en mand , der fandt sted i marts måned.