Endnu en sundhedsarbejder i Texas er ramt af ebola

Skrevet af admin

15/10/2014

Dagens topnyheder

Endnu en sundhedsarbejder i Texas er testet positiv for ebola, oplyser myndighederne i den amerikanske delstat, efter at sygeplejersker har kritiseret hospital for manglende sikkerhed.

- Sundhedsarbejderen er blevet isoleret, oplyser delstatens sundhedsmyndigheder i en erklæring.

En sygeplejerske blev i weekenden diagnosticeret med ebola på hospitalet i Dallas, hvor en liberisk ebola-patient døde onsdag i sidste uge.

De sygeplejersker, der passede ham, arbejdede i flere dage uden den rigtige beskyttelses og fik konstant besked på at ændre sikkerhedsrutinerne.

Det siger den største fagforening for sygeplejersker i USA i en skarp kritik af hospitalets ledelse ifølge nyhedsbureauet AP.

/ritzau/