England har netop godkendt en gård, der avler hundehvalpe til dyreforsøg

Skrevet af Jesper Larsen

17/07/2015

Mest læste i dag

Myndighederne i England har netop godkendt oprettelsen af en gård, der skal avle hvalpe, som skal bruges i dyreforsøg. 

Faciliteten kommer til at lægge i byen Grimston ved Hull, og stedet skal fokusere på at avle hvalpe af racen beagle, der skal bruges til at lave medicinske og kirugiske forsøg.

Den nye gård bliver den anden i England, der avler beagle-hunde, der bliver brugt til medicinske eksperimenter, mens de stadig er i live, skriver Skynews.  

Den eksisterende avler omkring 3000 hvalpe om året. 

Det er et amerikansk firma, der står bag de to gårde, og de har tidligere fået nej til at åbne nummer to, men det har myndighederne altså nu omgjort. 

Det amerikanske firma Yorkshire Evergreen er også involveret i forsøg med genetisk modificerede mus, ligesom de tidligere importerede hunde til dyreforsøg. 

Markedet med hundehvalpe til dyreforsøg er omgærdet af stor diskretion, men ifølge Skynews, er det særdeles lukrativt. 

En enkelt hundehvalp af racen beagle er 16.000 kroner værd, mens det samlede marked i England formodes at ligge på omkring 50 millioner kroner årligt.