Forside Nyheder England vinder storsejr over lilleput på Wembley

England vinder storsejr over lilleput på Wembley

England vinder storsejr over lilleput på Wembley

Lige nu læser andre

Det engelske fodboldlandshold vandt torsdag aften den mest ventede sejr i de kampe, der blev spillet i kvalifikationen til EM i fodbold.

England sejrede 5-0 over lilleputten San Marino på Wembley i London.

Med sejren har England seks point efter to kampe, og holdet cruiser mod førstepladen i gruppe E.

England førte 2-0 ved pausen efter scoringer af Phil Jagielka og anfører Wayne Rooney. Sidstnævntes scoring faldt kort før pausen på et straffespark.

Læs også

I anden halvleg udbyggede angrebskollegaen Danny Welbeck føringen til 3-0, og senere kom også Andros Townsend på måltavlen.

Alessandro Della Valle lukkede scoringsfesten med et selvmål.

England skal i aktion i EM-kvalifikationen igen om tre dage, når holdet møder Estland på udebane.

Litauen vandt 1-0 hjemme over Estland og har seks point lige som England.

VM-deltageren Schweiz skuffede med et 0-1-nederlag ude til Slovenien, så schweizerne er uden point efter to kampe.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK