Er du til en fræk aften med masser af kød? Ny dating-app er kun for bacon-elskere

Morten Larsen

|

19/09/2015

Dagens topnyheder

Denne sprøde nyhed kommer fra den amerikanske bacon-producent Oscar Mayer, der har fået skabt en dating-app med flere lighedspunkter med Tinder.

Dit personlige forhold til bacon er afgørende for, hvem du møder på det nye kødmarked.

Med den nye app skal den kærlighedshungrende og kødsultne bruger trykke sig gennem fotografier af mulige dates. 

Samtidig bliver man bedt om at indtaste ens personlige bacon-præferencer – blandt andet om, hvorvidt man foretrækker de kødfyldte skiver tilberedte knasende, lidt bløde, sprøde eller den helt hårde og nærmest afbrændte variant.

Læs også: Forskere kan ikke bevise, at bacon og smør er farligt for hjertet

- Kærlighed er ligesom bacon. Kræsenhed er vigtigt, når du vælger dit match, og man skal aldrig nøjes med det næstbedste, forklarer Eric Dahmer, marketingschef hos kødproducenten, til Tech Cruch.

Hvor man i Tinder skal swipe til højre og venstre i den benhårde udvælgelse af potentielle dates, så holder man i bacon-app'en fingeren over en knap. Jo længere man trykker, jo mere interesseret er man i vedkommende på skærmen, og sådan kan det hele måske ende med en fræk aftale om at dele en pakke bacon i tern.

Følg Dagens Frække for flere lignende artikler: