En gennemgribende reform af de videregående uddannelser, som blandt andet skal designes efter erhvervslivets behov, er hitmusik i erhvervsorganisationernes ører.
Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv er meget positive over for Kvalitetsudvalgets budskab om, at der skal uddannes mere målrettet for at undgå, at for mange unge skifter studiet ud med ledighed.
- Konsekvenserne af de sidste mange års uddannelsespolitik er, at vi på den ene side oplever mangel på uddannet arbejdskraft. Det gælder for eksempel ingeniører.
- Og på den anden side har vi en række uddannelser, der systematisk uddanner til ledighed. Der er derfor behov for modeller, der sikrer et bedre match, siger underdirektør i DI, Charlotte Rønhof.
Også Dansk Erhverv ser gerne en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel på uddannelsesområdet.
- Vi overuddanner os i alt for høj grad og ser ikke uddannelse som en investering i vores egen fremtid, og det har vi ikke råd til, hverken personligt eller samfundsøkonomisk, siger uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv Mette Fjord Sørensen i en pressemeddelelse.
Kvalitetsudvalget fremlagde sin første rapport torsdag og foreslår blandt andet et opgør med retten til at læse videre på universiteternes overbygning. I stedet skal der indføres adgangskrav på kandidatuddannelserne.
- Det er nødvendigt at gøre op med forestillingen om, at når man begynder på universitetet, så fortsætter man i blinde til kandidatdelen, siger Mette Fjord Sørensen fra Dansk Erhverv.
DI støtter også idéen, fordi de studerende vil få et større incitament til at dygtiggøre sig, men er dog samtidig bekymret for udsigten til en etårig kandidatuddannelse.
- Det vil være vigtigt for os, at uddannelserne gennemgås område for område for at se, hvor erhvervsrettede universitetsbachelorer eventuelt kan bidrage positivt til beskæftigelsen i private virksomheder.
- Der vil være mange uddannelser, hvor vi ikke kan klare os uden flere kandidater, siger Charlotte Rønhof.
/ritzau/
