Det er en farlig vej at gå, hvis forsikringsselskaberne får adgang til potentielle kunders gentest for dermed at få overblik over, hvilke sygdomme de eventuelt er disponeret for.
Det siger formanden for Etisk Råd, Jacob Birkler.
- Vi drøftede allerede for år tilbage, hvordan der kunne være en interesse for borgeren i selv at få lavet en gentest for at få en lavere forsikringspræmie. Men problemet er, hvis det går den anden vej, og der så måske er nogen, der ikke kan få en forsikring.
- Det er et etisk minefelt. Der skal tages hensyn til de borgere, der ikke ønsker at kende deres sygdomsdispositioner, og det skal sikres, at borgere, der er disponeret for sygdomme, fortsat kan få en forsikring, siger Jacob Birkler.
Spørgsmålet om gentest er aktuelt, fordi brancheorganisationen Forsikring og Pension ifølge Politiken vil have afskaffet de regler, der står i vejen for, at forsikringsselskaber kan kræve at se potentielle kunders gentest.
Justitsministeriet gransker i øjeblikket spørgsmålet, som også løbende er blevet diskuteret i Etisk Råd.
- Allerede for år tilbage diskuterede vi de her gentest, men spørgsmålet bliver hele tiden mere nuanceret, siger Jacob Birkler.
- Dels er de blevet meget bedre og billigere, dels er de rykket ind i en behandlings- og forskningsmæssig sammenhæng, hvor det i starten var et lidt mere eksotisk fænomen, tilføjer han.
Jacob Birkler understreger, at Etisk Råd ikke som sådan tager stilling til om forsikringstageres gentest, men har til opgave at kaste lys over de dilemmaer, det kan være forbundet med dem.
Også hensynet til forsikringsselskaberne spiller ind, for i visse lande har forsikringsselskaberne mulighed for at differentiere kundernes priser, hvis de kan fremvise en gentest.
Dermed kan danske kunder med en gentest i hånden i princippet få en billigere forsikring i udlandet, mens de danske selskaber er tvunget til at forsikre alle på lige vilkår - også kunder med særlig risiko for at udvikle alvorlige sygdomme.
- Der kan være diffuse samfundsmæssige hensyn - til forsikringsselskabet og konkurrencen, men der er så sandelig også et hensyn til borgeren.
- Der er jo tale om forhold, som man ikke kan gøre noget ved fra livets begyndelse. Vi er alle født med sygdomsdispositioner. Spørgsmålet er, om det er noget, vi ønsker at vide, siger formanden.
/ritzau/
