I fremtiden skal det være muligt for EU-lande at sige nej til dyrkning af genmodificerede afgrøder på egen jord. Det fremgår af et foreløbigt kompromis, som forhandlere fra EU's Ministerråd og Europaparlamentet blev enige om natten til torsdag.
Italiens miljøminister, Gian Luca Galletti, der repræsenterer EU-formandskabet, glæder sig over, at en aftale er i sigte efter fem års forhandlinger om det ømtålelige emne.
Teksten skal dog godkendes endeligt af EU-landenes ambassadører og af det samlede EU-Parlament, men kan formentlig træde i kraft i foråret 2015, forudser han.
- Vi har nået et fair og afbalanceret kompromis, der skaber de nødvendige betingelser for at sikre valgfrihed på nationalt område med hensyn til dyrkning af gmo'er, siger han.
Ifølge aftalen er det nu frivilligt for det enkelte EU-land, om det vil meddele den virksomhed, der agter at dyrke gensplejsede afgrøder, at det siger nej til den pågældende gmo. Eller om en regering bare vil indføre et forbud.
Kritikere frygter, at virksomhederne får for stor indflydelse på processen, hvis regeringer har pligt til at bede dem om at blive undtaget. Men de forudser, at store selskaber nu vil indlede en bølge af retssager mod de regeringer, der siger nej.
Grønne politikere og organisationer er kun behersket glade for aftalen. Den imødekommer et længe næret ønske, men er for vag og uklar. Det enkelte land skal have et stærkere "juridisk vandtæt" grundlag for at sige nej, mener de.
Margrete Auken (SF), som sidder i parlamentets miljøudvalg for De Grønne, frygter, at vi trods aftalen vil se gmo-afgrøder sprede sig ud over Europa i kommende årtier.
- Frø spreder sig som bekendt også over landegrænser, og vi kan umuligt sikre vores egne marker, siger hun.
- Derfor er det meget nedslående, at den agrokemiske industri i ledtog med Europa-Kommissionen har fået opbakning til denne aftale, hvormed et par gmo-venlige lande i EU kan komme til at fungere som trojansk hest, mener Margrete Auken.
Jan Søndergaard fra Greenpeace finder heller ikke teksten stærk nok. Den leverer mindre, end den lover, mener han.
- Man binder hænderne på landene ved ikke at tillade at bruge beviser for miljøskader som årsag til at forbyde gmo-afgrøder. Det udsætter de lande, der siger nej, for juridiske angreb fra den bioteknologiske industri, siger han.
/ritzau/
