Der venter EU's stats- og regeringschefer store udfordringer på onsdagens topmøde. Dels skal de klinke skårene efter striden om fordeling af 120.000 flygtninge, dels skal de langsigtet løse problemet med en massiv migrationsstrøm mod Europa.
Det siger professor Marlene Wind, leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet. Tirsdag gik Ungarn, Rumænien, Tjekkiet og Slovakiet imod flygtningekvoter, mens Finland undlod at stemme.
- Det kan give dønninger og dårlige vibrationer. Både i aften og fremadrettet. Men hvad er alternativet? Skal vi fortsætte business as usual med, at visse lande skal tage alle byrderne, fordi de ligger, hvor de ligger? Det er heller ikke holdbart, siger Marlene Wind.
Hun ser ikke striden som en øst-vest konflikt i EU mellem østeuropæiske lande, som er homogene etnisk og religiøst, og vesteuropæiske lande. Polen ser også skeptisk på flygtningekvoter, men måtte bøje sig, mener hun.
- Polakkerne er banket på plads. Men de kan også se, at det er et fællesskab, hvor det ikke kun handler om at malke koen. Siden 2004 er det kun gået én vej for de central- og østeuropæiske lande i EU: Der er skabt velstand, job og vækst, siger Marlene Wind.
EUs stats- og regeringschefer må løse de langsigtede problemer med massiv migration mod Europa, mener hun.
- EU er slet ikke kommet i gang med en reel løsning på, hvordan man stopper en migrationsstrøm. Hvordan sikrer vi, at lande tager de mennesker tilbage, som grundløst er kommet til Europa? Hvordan sikrer man grænserne og etablerer hot spots? siger Marlene Wind.
Der venter EU en "kæmpe palet" af udfordringer, mener hun.
- Hvis man får stoppet migrationsstrømmene, kan de fleste EU-lande godt se, at det er overkommeligt med de flygtninge, der er her, siger Marlene Wind.
/ritzau/
