Der står ifølge nyhedsbureauet Reuters 15 nye personer og for første gang også fem virksomheder på listen over dem, EU-landenes udenrigsministre vil overveje at ramme med sanktioner, når de mødes på mandag i Bruxelles.
Weekendens begivenheder i Ukraine - deriblandt fredagens fejring af årsdagen for sejren i Anden Verdenskrig samt søndagens omstridte folkeafstemninger om løsrivelse i dele af det østlige Ukraine - kan dog blive afgørende for, om EU tager skridtet videre med en ny runde sanktioner.
EU-landenes ambassadører i Bruxelles gik den opdaterede sanktionsliste igennem på et møde torsdag eftermiddag. Og de mødes igen mandag morgen for at tage et sidste tjek på deres anbefaling, inden ministrene tager hul på deres møde.
Danmark har været blandt de lande, der har presset på for, at sanktionerne skulle udvides fra de eksisterende indrejseforbud og indefrysning af værdier for 48 russere og Krim-borgere, der vurderes at kunne holdes juridisk ansvarlige for Ruslands annektering af Krim-halvøen.
Ifølge Ritzaus oplysninger har det under den hidtil snævre definition ikke været muligt at finde virksomheder, der kunne komme med på sanktionslisten.
Men på mandag er der lagt op til, at ministrene kan godkende en udvidelse af definitionen, så man også kan straffe personer og virksomheder på Krim, der har haft fordel af det, EU betragter som Ruslands ulovlige annektering.
Søndag planlægger prorussiske separatister i flere østukrainske byer at afholde folkeafstemning om løsrivelse fra Ukraine.
Folkeafstemningen har fået det internationale samfund til at reagere, og selv Ruslands præsident, Vladimir Putin, har opfordret oprørerne til at udskyde valget.
Den opfordring har separatisterne dog indtil videre nægtet at følge.
EU, USA og Canada har ad flere omgange de seneste måneder udvidet deres sanktioner, der primært retter sig mod ledende politikere i Rusland og på Krim.
Det fik torsdag Rusland til at gøre gengæld og indføre sanktioner mod en række amerikanere og canadiere.
/ritzau/Reuters
