EU-landenes økonomi- og finansministre har på deres møde tirsdag i Luxembourg endelig sagt god for, at der bliver lavet et nyt, fælles banktilsyn, der skal holde nøje øje med eurolandenes omkring 130 største banker.
Den litauiske finansminister, Rimantas Sadzius, opfordrer på mødet sine kolleger fra de øvrige 27 lande til at hilse banktilsynet velkommen med et bifald.
Det markerer, at første del af EU's nye bankunion nu er igennem den møjsommelige politiske forhandlingsproces og kan begynde faktisk at blive ført ud i livet som en underafdeling af Den Europæiske Centralbank, ECB.
ECB's bestyrelsesmedlem Jörg Asmussen glædede sig inden den formelle vedtagelse over, at ECB nu endelig kan komme i gang med at finde medarbejdere og lokaler til den nye myndighed.
Banktilsynet ventes at begynde arbejdet til november næste år.
Den nye myndighed blev egentlig forhandlet på plads blandt medlemslandene og EU-Parlamentet allerede i det tidlige forår. Men den formelle blåstempling har ladet vente på sig på grund af britiske reservationer.
Storbritannien er ligesom Danmark og Sverige ikke født medlem af banktilsynet, fordi landene har valgt ikke at være med i euroen.
Mens den britiske regering har gjort det klart, at den ikke vil benytte sig af ikke-eurolandenes mulighed for at vælge at være med i banktilsynet og den mere omfattende bankunion, venter Danmark og Sverige med at beslutte sig.
Banktilsynet er første element af den bankunion, de 17 eurolande i øjeblikket er ved at etablere for at gøre banker bedre polstret og statskasser mindre sårbare over for fremtidige kriser.
Næste element, en fælles afviklingsmekanisme for de banker, som banktilsynet underkender, er tirsdag igen til debat på økonomi- og finansministrenes møde.
Der ventes ingen afgørende beslutninger tirsdag, men ministrene skal forsøge at nærme sig enighed om nogle af detaljerne i, hvordan man skal finansiere afviklingen af en bank, der ikke længere vurderes at være levedygtig.
/ritzau/
