EU-landene sigter mod, at de fra juni i år kan begynde at holde bedre øje med, hvem af deres egne borgere der kan udgøre en trussel ved grænserne.
Den seneste tids terrorangreb i blandt andet København og Paris har sat skub i arbejdet med at finde ud af, hvordan man kan skrue op for kontrollen af personer og dokumenter ved Schengens ydre grænser uden at skulle igennem omstændeligt nyt lovgivningsarbejde.
På et møde torsdag i Bruxelles er justits- og indenrigsministrene enedes med EU-Kommissionen om, at man i løbet af de kommende måneder vil forsøge at lave en liste over en række risikofaktorer, som gør det okay at lave ekstra check af rejsende.
- Vi er nødt til at kunne bruge de eksisterende instrumenter for kontrol af personer og dokumenter mere effektivt og systematisk.
- Vi arbejder mod at enes om en række fælles risikoindikatorer, siger Letlands indenrigsminister Rihard Koslovskis på vegne af det lettiske EU-formandskab efter mødet.
De eksisterende regler inden for Schengen tillader ikke, at der bliver lavet systematiske check af EU-borgere, når de rejser ind og ud.
Det betyder blandt andet, at man som indehaver af et rødbedefarvet EU-pas som regel kan nøjes med blot at vise, at man har et pas, uden at der bliver kørt et check af de oplysninger, myndighederne har liggende om en i diverse databaser.
Men i en tid, hvor også EU-borgere har stået bag terror i Europa, ønsker landene nu at være bedre til for eksempel at kunne opdage, hvis EU-borgere kommer hjem fra krige, eller hvis personer med bekymrende adfærd rejser ud.
- Kerneproblemet er, at hele ideen om fri bevægelighed over vores indre grænser er betinget af, at de ydre grænser er intakte. Og at der ikke kommer nogen ind over grænserne, som ikke bør komme det, siger justitsminister Mette Frederiksen (S).
- Det er aktualiseret af, at vi har en del EU-borgere, som samtidig er foreign fighters, og som derfor for let kan rejse forbi os, hvis ikke vi skærper vores opmærksomhed, siger ministeren.
Det er endnu ikke afgjort, om der også er brug for at skrive Schengen-reglerne helt om. Men i første omgang handler det ifølge Mette Frederiksen om at udnytte det eksisterende "albuerum" og følge med, "når kriminaliteten ændrer sig og terroren skifter ansigt".
/ritzau/
