Europa og Thomas Bjørn genvinder Ryder Cup-trofæet

Europa genvandt søndag Ryder Cup-trofæet i den traditionsrige golfdyst mod USA. Europa med Thomas Bjørn på holdet fører med 14,5-9,5 og kan ikke længere hentes inden afslutningen på de fire sidste singler.

Jamie Donaldson sørgede for det afgørende point til Europa, da han bare skulle bruge 15 huller på at slå USA's Keegan Bradley i den ene af søndagens 12 afsluttende singler.

Søndag lignede det et spørgsmål om tid, inden trofæet igen ville ende på europæiske hænder.

USA var tvunget til at vinde de sidste fem singler for at tage sejren, og det virkede urealistisk, da Jamie Donaldson hurtigt skabte sig en klar føring i sin single.

Triumfen var den tredje i træk for Europa i Ryder Cup. Europa har vundet seks ud af syv trofæer i dette århundrede.

USA førte 2,5-1,5 efter de første fire matcher fredag, men siden overtog Europa føringen og har efterfølgende blot øget den.

Holdets danske islæt, Thomas Bjørn, kom aldrig til at spille den store rolle. Han var med til at vinde et halvt point ud af tre mulige. Det skete sammen med tyske Martin Kaymer fredag.

Søndag stillede Bjørn op i en af de afsluttende singler, men han fik ikke et ben til jorden mod USA's Matt Kuchar.

Amerikaneren tog teten fra begyndelsen, men Bjørn udlignede dog på det tredje hul, da modstanderen lavede en bogey.

Men Kuchar var bedst spillende på de efterfølgende huller og var efter otte huller oppe med tre point.

Han skulle bare bruge 15 huller på at afgøre matchen endeligt. Men i den sidste ende fik pointet altså kun kosmetisk betydning for USA.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip