Everton må undvære ung stjernespiller i to måneder

Skrevet af admin

16/08/2014

Dagens topnyheder

Everton har fået en ærgerlig start på sæsonen, inden den første bold overhovedet er spillet i Premier League.

Klubbens unge stjernespiller Ross Barkley har pådraget sig en ledbåndsskade i knæet, og lørdag meldte klubben ud, at Barkley må sidde udenfor i op til to måneder.

Uheldet skete til træning.

20-årige Ross Barkley fik sit store gennembrud i den forgangne sæson, hvor Everton sluttede på femtepladsen.

Efterfølgende blev han udtaget til Englands VM-trup, og han fik spilletid i alle tre gruppekampe i Brasilien, inden englænderne blev sendt hjem.

Everton indleder sin Premier League-sæson lørdag eftermiddag på udebane mod Leicester.

/ritzau/