Snart er det ni måneder siden, at Omar El-Hussein skød og dræbte to mænd ved kulturhuset Krudttønden og synagogen i Krystalgade i København.
Og endnu er politiet ikke færdig med at efterforske den del af sagen, som drejer sig om fem mænds bistand til El-Hussein.
Tidligere har anklagemyndigheden ellers varslet, at efterforskningen lakkede mod enden. Det kom frem torsdag i Københavns Byret, hvor forsvarsadvokat Rune Pedersen protesterede mod at lade retsmøderne i sagen køre for lukkede døre.
- Det fremgår af retsbogen fra 10. september, at efterforskningen nærmer sig sin afslutning, lød det blandt andet fra Rune Pedersen, inden dommer Helle Hastrup valgte at lukke dørene til sagen igen.
Som tiden går, nærmer sig en frist i loven, som siger, at ingen i udgangspunktet bør sidde varetægtsfængslet i mere end et år.
Fem mænd er sigtet for på forskellig vis at have bistået Omar El-Hussein med at skaffe våben af vejen og tilvejebringe nye våben eller effekter i løbet af weekenden 14. og 15. februar, hvor skudattentaterne fandt sted.
Anklager Sidsel Klixbüll ville efter retsmødet over for Ritzau ikke komme nærmere ind på, hvor længe efterforskningen af sagen skal stå på endnu.
Men under torsdagens retsmøde, hvor en 31-årige mand fik forlænget sin fængsling, sagde Klixbüll:
- Det er en kompleks sag af særdeles alvorlig karakter.
Allerede i sommer kom det frem, at efterforskningsmaterialet i sagen på det tidspunkt fyldte i omegnen af 50 ringbind.
De fire øvrige sigtede havde inden torsdagens retsmøde frivilligt accepteret en forlængelse af deres fængsling. Alle fem er sigtet for medvirken til drab og drabsforsøg. Ikke terror, selv om El-Husseins gerninger af myndighederne er blevet stemplet som terror.
De første fængslinger skete i dagene umiddelbart efter angrebene. Det er snart ni måneder siden. Og snart kan det få betydning for sagens videre forløb. I hvert fald i teorien.
Ifølge retsplejeloven må ingen i udgangspunktet sidde varetægtsfængslet i mere end et år i sager, hvor strafferammen er over seks års fængsel, som det er tilfældet i denne sag.
Dog rummer retsplejeloven den mulighed, at retten kan tillade varetægtsfængsling i længere tid, når "der foreligger særligt skærpende omstændigheder"
/ritzau/
