Færøsk folketingsmedlem gider ikke Løkkes flagreception

Det færøske folketingsmedlem Magni Arge fra partiet Tjóðveldi har ikke tænkt sig at møde op til den reception, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har inviteret til for at markere to nye flagdage for Grønland og Færøerne.

Det siger Magni Arge i en pressemeddelelse, der kalder Løkkes initiativ for symbolpolitik.

- Der bliver holdt receptioner om betydningsløse forhold hver evig eneste dag. Jeg er personligt tilhænger af, at lejligheden skal være særlig, siger han i pressemeddelelsen og tilføjer:

- Og det er den ikke i dette tilfælde. En særlig lejlighed kunne for eksempel være, hvis Færøerne fik retten at flage med eget flag til OL. Så ville jeg tage hjerteligt imod en invitation fra statsministeren.

Regeringen annoncerede fredag, at man har besluttet at indføre officielle flagdage for Grønland og Færøerne, og det vil statsministeren fejrer med en reception på onsdag.

Statsministeren kaldte det glædeligt, at det nu er bestemt, at statslige myndigheder fremover skal flage med det grønlandske flag, Erfalasorput, på den grønlandske nationaldag, 21. juni og med det færøske flag, Merkid, på Færøernes nationaldag, 29. juli.

Men 29. juli er en helt forkert dato at vælge, mener Magnis Arge.

- I 1940 protesterede den danske amtmand Carl Aage Hilbert kraftigt imod, at Færøerne kunne have sit eget færøske flag. Dette blev dog vedtaget 25. april 1940, men det er tilsyneladende ikke noget, som statsministeren har tænkt sig at anerkende.

Der er i øvrigt 534 statslige flagstænger i Danmark, hvis man ser bort fra kirker og præstegårde, har Finansministeriet, der stod for at tælle flagstængerne, tidligere oplyst til Ritzau.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip