De borgerlige partier i Folketinget har ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten bedt beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) om en forklaring på, at færre kontanthjælpsmodtagere bliver straffet økonomisk efter kontanthjælpsreformen.
Mens 104.200 i 2013 oplevede at blive trukket i kontanthjælpen, faldt tallet efter kontanthjælpsreformen til 73.500 i 2014.
Men det behøver ikke være grund til bekymring, mener formanden for Socialrådgiverforeningen, Majbrit Berlau.
- Der er i reformen lagt op til, at unge aktivitetsparate skal have en mere helhedsorienteret indsats, som gerne skulle resultere i, at man nedbringer antallet af sanktioner.
- Nogle kommuner er længere fremme i processen end andre, og et godt bud herfra er, at de, der er længst, også er de, der har det mindste behov for at bruge sanktionsmulighederne, siger hun og forklarer:
- Det skyldes, at man forhåbentlig får lavet nogle bedre og mere meningsfyldte forløb, hvor man afkoder og analyserer, hvilken indsats der skal til. Og det er jo positivt, siger Berlau.
Socialrådgiverforeningen har i forbindelse med reformen været fortaler for, at man ikke bare skal udstede sanktioner pr. automatik, når nogen eksempelvis udebliver fra et møde på jobcentret.
- Sanktioner er kun interessante at bruge over for den gruppe, der rent faktisk kan respondere på dem.
- Det giver for eksempel ikke meget mening at sanktionere over for en, der ligger under dynen med en depression, siger Majbrit Berlau.
Beskæftigelsesministeren har bedt Ankestyrelsen undersøge baggrunden for faldet i antallet af sanktioner og forventer at få svar i løbet af foråret.
/ritzau/
