FAKTA: Dalai Lama og tidligere besøg i Danmark

Støttekomiteen for Tibet kritiserer, at udenrigsminister Martin Lidegaard (R) ikke vil mødes med Dalai Lama, når den åndelige leder besøger Danmark i det nye år.

Læs her om tibetanernes leder i eksil og hans tidligere besøg:

* Dalai Lama, de tibetanske buddhisters landflygtige åndelige leder, besøger Danmark den 11. og 12. februar 2015. Han har været i Danmark i alt otte gange, første gang i 1973 og senest i 2011.

* Dalai Lama har boet i Indien siden 1959, da han flygtede efter et fejlslagent tibetansk oprør mod den kinesiske besættelse af Tibet.

* Amnesty International og andre organisationer udsender jævnligt kritiske rapporter om alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Tibet.

* I 1989 modtog Dalai Lama Nobels fredspris for sin mangeårige ikke-voldskamp mod den kinesiske undertrykkelse af det tibetanske folk.

* Den tibetanske buddhistleder har tidligere mødtes med statsministrene Poul Nyrup Rasmussen (i 2000), Anders Fogh-Rasmussen (i 2003) og Lars Løkke Rasmussen (i 2009).

* USA's præsident, Barack Obama, trodsede Kina og mødtes med Dalai Lama i februar 2014. Den britiske premierminister, David Cameron, modtog ham i 2012.

* Sydafrikas regering, som er nær allieret med Kina, nægtede i september 2014 at udstede visum til Dalai Lama, så han kunne deltage i et møde i Cape Town for nobelpristagere.

* Dalai Lama er den 14. i rækken af ledere for den førende retning inden for tibetansk buddhisme. Han har selv antydet, at han måske bliver den sidste.

* Dalai Lama er inviteret til Danmark af blandt andre den humanitære organisation Tibet Charity og Dansk Selskab for Tibetansk Kultur.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip