FAKTA: Danmarks bidrag i kampen mod ebola

Skrevet af admin

03/03/2015

Mest læste i dag

800 toppolitikere og forskere deltager tirsdag i en EU-konference, der skal gøre status på ebola og sikre, at bekæmpelsen af sygdommen forbliver på dagsordenen.

Læs her om Danmarks indsats i kampen mod den dødelige sygdom:

* I alt har Danmark bidraget med 200 millioner kroner til indsatsen mod ebola.

* De penge er blandt andet gået til humanitære indsatser, ebolaberedskab i Danmarks prioritetslande i Vestafrika - herunder Ghana og Mali - og til støtte for indsatser af danske nødhjælpsorganisationer.

* Derudover har tre sundhedshold fået bevilget midler til at blive udsendt til Sierra Leone. Hvert hold, som er på op til 25 personer, består af læger og sygeplejersker.

* Lige nu er to hold af sted, imens det tredje hold rejser senere på måneden. Forventningen er, at hold tre skal være i Sierra Leone til slutningen af april.

* I januar besøgte statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) som den første vestlige regeringsleder Sierra Leone.

Kilder: EU-repræsentation i Bruxelles.

/ritzau/