Forside Nyheder FAKTA: Denne gruppe bliver bombet af USA

FAKTA: Denne gruppe bliver bombet af USA

FAKTA: Denne gruppe bliver bombet af USA

Lige nu læser andre

USA og en gruppe allierede, som ifølge amerikanske medier består af arabiske lande, har for første gang angrebet Islamisk Stat på syrisk territorium.

* Den sunnimuslimske oprørsmilits Islamisk Stat (IS) indledte i juni sin fremmarch i det nordlige og vestlige Irak efter i længere tid at have deltaget i konflikten i Syrien.

* Det vides ikke, hvor stor en styrke IS har, men den amerikanske efterretningstjeneste CIA har senest skønnet, at mellem 20.000 og 31.500 personer kæmper for gruppen i Irak og Syrien.

* Efter at have udråbt et kalifat kalder gruppen sig Islamisk Stat efter tidligere at have heddet Isil (Islamisk Stat i Irak og Levanten).

Læs også

* Ud over Irak og Syrien er det Islamisk Stats ambition, at kalifatet tillige skal bestå af Libanon, Israel og Kuwait.

* IS var tidligere en del af terrornetværket al-Qaeda i Irak, men al-Qaeda har erklæret, at bevægelsen ikke er en del af al-Qaeda og beskylder IS for at være for voldelig og for at bestå af “frafaldne” eller “hedninge”.

* IS ledes af Abu Bakr al-Baghdadi. Hans tilhængere kalder ham “kaliffen” og “leder af muslimer, hvor end de er”.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK