FAKTA: Derfor vil regeringen skære i uddannelser

admin

467 uger siden

|

29/10/2015

Dagens topnyheder

Tusindvis forventes at gå på gaden torsdag for at demonstrere mod regeringens varslede besparelser på uddannelsesområdet.

Både i København og Aarhus vil der være torsdag eftermiddag være store demonstrationer. Foreløbig har flere end 22.500 unge fra hele landet tilmeldt sig demonstrationerne klokken 16 på Rådhuspladsen i de to byer.

Læs her om regeringens planer om besparelser:

* I forbindelse med det såkaldte omprioriteringsbidrag vil uddannelsesområdet over de næste fire år få skåret to procent årligt af sine bevillinger fra staten.

* Besparelserne skal ifølge regeringen ses i lyset af, at der de seneste ti år er sket en eksplosiv stigning i udgifterne til uddannelsessektoren, mens de fleste øvrige sektorer har måttet spare.

* På de videregående uddannelser er tilskuddet fra staten siden 2005 steget med cirka 40 procent, og medregner man udgifter til SU, er udgiftsstigningen cirka 50 procent.

* På ungdomsuddannelserne er der siden 2008 sket en stigning i udgifterne på 31 procent.

Kilder: Uddannelsesministeriet, Undervisningsministeriet.

/ritzau/