FAKTA: Det hektiske forår i AGF

Her er et overblik over AGF's hektiske forår, som endte med en nedrykning:

* 26. februar: AGF fyrer cheftræner Peter Sørensen efter 1-4-pokalnederlaget til AaB i kvartfinalen. I Superligaen er AGF placeret to point over en nedrykningsplads. Den hidtidige assistenttræner Jesper Fredberg bliver cheftræner for resten af sæsonen.

* 27. februar: Den tidligere landsholdsspiller Martin Jørgensen udnævnes som ny spillende trænerassistent.

* 1. marts: Jesper Fredberg får en drømmedebut som cheftræner, da AGF via overtidsmål vinder 2-1 ude over Sønderjyske.

* 27. april: AGF taber bundkampen ude til Viborg med 0-3 og ligger på sidstepladsen i Superligaen. Det er AGF's syvende nederlag i træk.

* 28. april: AGF melder ud, at klubben ansætter en mentaltræner for at få vendt krisen.

* 29. april: Den norske træner Ola By Rise, der har erfaring fra Rosenborg og det norske landshold, hentes ind som støtte til trænerteamet forud for sæsonens sidste fire kampe.

* 11. maj: AGF taber i sæsonens næstsidste spillerunde for 10. kamp i træk. Denne gang 0-3 hjemme til Sønderjyske. Dermed rykker AGF ud af Superligaen

* 17. maj: AGF får tilkendt en skrivebordssejr over Viborg, som i 3-0-sejren over AGF 27. april havde benyttet sig af en karantæneramt spiller. Dermed har AGF fortsat en matematisk chance for at blive i Superligaen inden sæsonens sidste kamp ude mod AaB's mestre.

* 18. maj: AGF taber 0-1 ude til AaB i sæsonens sidste kamp og rykker ud af Superligaen. Det er klubbens tredje nedrykning på otte år.

* 19. maj: AGF fyrer sportschef Brian Steen Nielsen, mens direktør Jan Christensen melder ud, at han selv ønsker at stoppe.

* 30. maj: Morten Wieghorst præsenteres som ny AGF-træner.

/ritzau/

 

Dagens Gossip