FAKTA: Det konkluderer SFI om dagpengereformen

Skrevet af admin

11/09/2014

Dagens topnyheder

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har gransket, om dagpengereformen har haft en effekt på de arbejdsløses evne til at finde et job.

Her er et udpluk af resultaterne:

* I det første år og ni måneder med dagpenge finder undersøgelsen ingen nævneværdig forskel i afgangen fra ledighed til beskæftigelse mellem personer med to års dagpengeret og personer med mere end to års dagpengeret.

* Cirka tre måneder før dagpengeperiodens udløb observeres en statistisk signifikant stigning i afgangsraten til beskæftigelse blandt dagpengemodtagere med den nye kortere maksimale dagpengeperiode på to år.

* Stigningen i afgangsraten til beskæftigelse dækker over, at mellem 460 og 685 personer med en dagpengeperiode på to år, svarende til omkring en procent af gruppen på 50.600 personer, opnåede beskæftigelse tidligere, end de ville have gjort med en længere dagpengeperiode.

* Størrelsesordenen af dette resultat er i overensstemmelse med nyere international

forskning på området.

(Kilde: SFI's rapport "Konsekvenser af dagpengeperiodens halvering)

/ritzau/