FAKTA: Det siger regeringsgrundlaget om retsforbeholdet

Skrevet af admin

07/10/2014

Dagens topnyheder

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ventes i sin åbningstale tirsdag at tilkendegive, at regeringen ønsker en afstemning om retsforbeholdet.

Ifølge DR Nyheders oplysninger skal en kommission kigge på konsekvenserne af retsforbeholdet, men det er dog fortsat usikkert, om en afstemning kommer i denne regeringsperiode.

Det er dog langt fra nyt, at regeringen ønsker et opgør med retsforbeholdet. I regeringsgrundlaget fra 2011, skriver regeringen:

* Retsforbeholdet forhindrer, at Danmark kan deltage i EU-samarbejdet om kampen modorganiseret kriminalitet, narkohandel, terrorisme, børneporno, hvidvaskning af penge ogsamarbejdet om håndteringen af migrationsudfordringen, herunder illegal indvandring og beskyttelse af handlede kvinder.

* Regeringen vil derfor ved en folkeafstemning søge retsforbeholdet erstattet med en tilvalgsordning, der betyder, at Danmark selv kan bestemme, hvilke dele af retssamarbejdet vi vil deltage i.

* Regeringen vil indkalde partierne til drøftelser med henblik på at tilvejebringe et bredtflertal for at afskaffe forsvarsforbeholdet og erstatte retsforbeholdet med entilvalgsordning.

/ritzau/