Fakta: Det skriver gidsels familie til offentligheden

Skrevet af admin

20/06/2014

Dagens topnyheder

Den 25-årige danske fotograf Daniel Rye Ottosen fra Give er blevet frigivet efter at have været tilbageholdt i Syrien siden den 17. maj sidste år, hvor han rejste til Syrien for at fotodokumentere konflikten og civilbefolkningens – ikke mindst børns – levevilkår.

Daniel Rye Ottosen har det efter omstændighederne godt og er nu ved at blive genforenet med sin familie.

Familien Rye Ottosen vil gerne benytte lejligheden til at rette en dybfølt tak til alle, som har bistået dem i at få Daniel hjem.

Daniels sag har gennem længere tid været kendt af den danske presse, men hensynet til Daniels sikkerhed har gjort, at alle har afholdt sig fra at dække historien. Pressen anmodes om fortsat at vise hensyn og diskretion.

Familien ønsker ikke at udtale sig yderligere. Familien Rye Ottosen ønsker ikke kontakt fra medier eller andre udenforstående og takker for forståelsen herfor.

/ritzau/