FAKTA: Det ved vi om den kommende britiske EU-afstemning

Skrevet af admin

16/10/2015

Mest læste i dag

Den britiske premierminister, David Cameron, har i to et halvt år talt om, at han vil genforhandle Storbritanniens forhold til EU med henblik på at sætte en ny aftale til folkeafstemning.

Her er en beskrivelse af dele af forløbet indtil nu og de brede træk, der er kendt om de britiske krav.

* 23. januar 2013: Cameron siger i en tale hos finansvirksomheden Bloomberg i London, at "tiden er inde til at afgøre det europæiske spørgsmål i britisk politik. (...) Når vi har forhandlet os frem til en ny aftale, vil vi give det britiske folk en folkeafstemning med et meget enkelt inde-eller-ude valg mellem at blive i EU på de nye betingelser eller at forlade det helt".

* 13. marts 2014: Cameron beskriver i et debatindlæg i avisen Daily Telegraph under overskriften: "EU fungerer ikke, og det vil vi lave om på" hovedpunkter i sine reformkrav:

- Magten skal rykke væk fra Bruxelles, ikke altid til Bruxelles.

- Nationale parlamenter skal kunne gå sammen om at blokere uønsket europæisk lovgivning.

- Erhvervslivet skal befris for bureaukratiske byrder og have mere gavn af EU's eget marked til at åbne for mere frihandel med USA og Asien.

- Britisk politi og retsvæsen skal kunne beskytte britiske borgere uden unødvendig indblanding fra europæiske institutioner.

- Den fri bevægelighed skal gælde retten til at søge arbejde og ikke give fri ret til velfærdsydelser.

- Støtte til EU's fortsatte udvidelse skal rumme nye mekanismer for at forhindre store folkevandringer på tværs af kontinentet.

- Traktatens ord om arbejdet mod "en stadigt tættere union" skal ikke gælde for Storbritannien.

* 7. maj 2015: David Camerons konservative parti genvinder regeringsmagten - og får stemmer nok til at regere alene, uden støtte fra den hidtidige koalitionspartner, Liberaldemokraterne.

* 27. maj: Regeringen offentliggør lovforslag med det spørgsmål, der ventes at komme på stemmesedlen.

Spørgsmålet "Skal Det Forenede Kongerige forblive medlem af Den Europæiske Union - ja eller nej".

Spørgsmålet bliver kritiseret for at være ledende - og bliver i september ændret til "Skal Det Forenede Kongerige forblive medlem af Den Europæiske Union eller forlade Den Europæiske Union" med svarmulighederne formuleret som fulde sætninger.

* 25. juni: Cameron lancerer formelt sin reformdagsorden på et EU-topmøde.

* Juli til september: Cameron holder bilaterale møder med samtlige andre EU-landes ledere for at forklare sine ønsker i brede træk og finde mulige interessefæller.

* Juli til oktober: Topembedsmænd fra EU's rådssekretariat, EU-Kommissionen og den britiske regering holder en serie møder for at vurdere de juridiske og tekniske muligheder - herunder hvad der kan ændres uden at skrive EU's traktater om. Møderne ledes af generalsekretær i EU's ministerråd, Jeppe Tranholm-Mikkelsen.

* 15. oktober: Cameron lover på et EU-topmøde i Bruxelles, at han i begyndelsen af november vil præsentere de britiske ønsker i et brev til EU-præsident Donald Tusk. Det skal tjene som grundlag for politiske forhandlinger i den fulde kreds af EU's 28 stats- og regeringschefer.

* Senest ved udgangen af 2017: Folkeafstemning.

Kilder: Downing Street, biblioteket i det britiske underhus, The Daily Telegraph, EU-diplomater.

/ritzau/