FAKTA: Det vil Søren Pape Poulsen som konservativ formand

Skrevet af admin

27/09/2014

Dagens topnyheder

Mennesker først:

* Myndighedernes adgang til privat ejendom skal begrænses. Ifølge Søren Pape er der i dag 265 love, som giver myndighederne adgang uden retskendelse. Det er et krav fra De Konservative til en kommende borgerlig regering, at lovene gennemgås med tættekam.

* Opgør med planloven og Naturstyrelsen. Planloven er så restriktiv, at det hæmmer væksten, mens der skal sættes en stopper for en Naturstyrelse, "som nidkært blander sig i, hvor danskerne skal have højbede og terrasser".

* Virksomheder skal have refunderet deres udgifter til advokatbistand, hvis de vinder over Skat ved domstolene.

Retspolitik:

* Særlig kriminel lavalder for unge på 12 år. Der skal oprettes en domstol for unge mellem 12 og 17 år, som ikke skal sætte børn i fængsel, men sørge for, at børn "mærker konsekvens tidligt i livet".

* Hårdere straf for indbrud. Det skal være slut med bøder, og indbrud skal udløse fængselsstraf.

Skat:

* Grundskylden skal fastfryses i kroner og ører. Søren Pape Poulsen afviser dog et forslag på landsrådet om, at partitoppen skal bindes op på at få kravet skrevet ind i et nyt regeringsgrundlag.

* Topskatten skal fjernes. Søren Pape Poulsen afviser dog et forslag på landsrådet om, at partitoppen skal bindes op på at få kravet skrevet ind i et nyt regeringsgrundlag.

Folkeskolen:

De "tvungne lektiecaféer" skal væk, så familierne selv kan vælge, om deres børn skal lave lektier på skolen eller derhjemme.

Udsatte:

* Ingen skal af nød sove på gaden. Tilskuddet til såkaldte "skæve boliger" skal fordobles, og der skal oprettes to særlige akuthuse, som kan tilbyde øjeblikke behandling til misbrugere.

/ritzau/