FAKTA: Dong Energy sælger for at investere

Skrevet af admin

27/08/2014

Mest læste i dag

Dong Energy har i første halvår af 2014 solgt ud af deres af havvindmølleparker. Det sker, fordi energiselskabet skaffer kapital for at geninvestere pengene i nye havvindmølleparker.

Sidste år blev koncernen skåret til med frasalg af såkaldte ikke-kerne aktiviteter for 10 milliarder kroner. I år er der kun sket et enkelt frasalg i denne kategori.

* 21. januar: Dong Energy sælger de hollandske salgsaktiviteter - Dong Energy Sales - til hollandske Eneco. Salgsprisen er ikke oplyst.

* 31. januar: Salg af 25 procent af havmølleparken London Array til canadiske La Caisse for 5,8 milliarder kroner.

* 31. marts: Dong Energy sælger halvdelen - 50 procent - af havvindmølleparken Westermost Rough til japanske Marubeni Corporation and engelske Green Investment Bank. Der kommer 2,1 milliarder kroner i kassen.

I andet halvår er salget fortsat:

* 17. juli: Halvdelen af havvindmølleparken Gode Wind 2 sælges til de fire danske pensionskasser PKA, Industriens Pension, Lærernes Pension og Lægernes Pensionskasse. Salgsprisen er 4,5 milliarder kroner.

Kilde: Dong Energy

/ritzau/