* Det er bestemt i grundloven, at landet skal have en finanslov. Det er med finansloven, det besluttes, hvor mange penge der eksempelvis skal gå til skoler, forsvar og hospitaler.
* Ligesom de fleste andre lovforslag bliver forslaget til finansloven fremsat af regeringen. Det sker normalt i den sidste uge af august. Andre partier fremsætter også deres ønsker til finansloven, men det er regeringens lovforslag, man tager udgangspunkt i under forhandlingerne.
* Finansloven er den mest omfattende af alle love. En almindelig lov fylder typisk 20-30 sider, mens finansloven fylder ca. 500 sider, og hertil kommer cirka 2500 sider med bemærkninger.
* Finanslovforhandlingerne er et af højdepunkterne i folketingsåret. Når regeringen har fremsat sit finanslovforslag i slutningen af august går forhandlingerne for alvor i gang i oktober, hvor Folketinget åbner igen.
* Det er finansministeren, som leder forhandlingerne, og undervejs indgås der ofte delaftaler. Mest kendt er den afsluttende forhandling, hvor finansministeren nogle gange sent om natten træder ud af forhandlingslokalet til den ventende presse sammen med medlemmer af det eller de partier, som de sidste aftaler er indgået med.
* Normalt er aftalen om finansloven på plads i midten af november. Derefter skal Folketinget formelt stemme om den endelige lov.
* Selve afstemningen om finansloven i Folketingssalen betragtes som en slags tillidsafstemning i forhold til regeringen. Hvis regeringen ikke får vedtaget sin finanslov, må den gå af eller udskrive valg
* Finansloven bliver som regel vedtaget i Folketinget i december før juleferien. Finansloven er kun blevet forkastet to gange, nemlig i 1929 og i 1983.
/ritzau/
