Lige nu læser andre
Eleverne i folkeskolen skal igennem deres skoletid gennemføre 10 obligatoriske, nationale test inden for forskellige fag. De blev indført i 2010 og bliver gennemført én gang årligt.
De nationale test tester elevernes kundskaber og færdigheder og giver lærerne et indblik i den enkelte elevs niveau.
Ifølge Kristeligt Dagblad er eksamensangst begyndt at påvirke elever helt ned i de mindste klassetrin. Det er resultatet af en stadig mere præstationspræget kultur, men også af at vi ofte bruger test og prøver forkert, mener Andreas Rasch-Christensen, forskningsleder på Via University College.
De nationale test er:
Læs også
* it-baserede – eleverne besvarer testene på en computer.
* selvscorende – lærerne skal ikke selv rette testene, men får leveret resultaterne.
* adaptive – testene tilpasser sig den enkelte elevs niveau undervejs i testforløbet.
Eleverne bliver testet i:
* Matematik – 3. og 6. klasse
* Dansk, læsning – 2., 4., 6. og 8. klasse
* Engelsk – 7. klasse
* Fysik/kemi – 8. klasse
* Geografi – 8. klasse
* Biologi – 8. klasse
* Dansk som andetsprog – 5. og 7. klasse (frivilligt om skolerne vil deltage)
Kilde: Undervisningsministeriet
/ritzau/